SANDRA ATHINA VLACHAKIS

Jeg er mor, kunstner og kropsformidler. Uddannet pilatesinstruktør med en BA i pædagogik og uddannelsesstudier og performance design.

I 2025 mistede jeg min datter Sonja, blot fem dage gammel.

Da hun døde, forandrede sorgen ikke kun mit liv. Den forandrede også mit forhold til min egen krop, mit arbejde, mit parforhold, venskaber og til den, jeg selv troede, jeg var. Jeg havde kun mistet min datter, men også den fremtid, jeg havde forestillet mig med hende.

Jeg har i mere end ti år arbejdet med mennesker gennem pilates, mindfulness og kropsligt nærvær og har blandt andet arbejdet med kroppens reaktioner på kriser, store livsforandringer og smerter. Men da jeg selv blev ramt af så dyb en sorg, kom jeg til kort.

Jeg var simpelthen blevet bange for at komme ned i min egen krop.

Jeg vidste meget om kroppen, og jeg vidste meget om, hvad der kunne være godt for mig. Men viden var ikke det samme som at kunne være i det. Jeg kunne ikke slappe af, og jeg kunne ikke finde nogen forløb eller hold, hvor jeg kunne arbejde med min krop på en måde, der tog udgangspunkt i, at jeg var et menneske i sorg.

Samtidig havde jeg gennem hele mit voksne liv arbejdet kunstnerisk som sanger, sangskriver og projektleder og blandt andet haft pladekontrakt med Sony Music. Jeg var vant til at bruge kunst og musik til at forstå og bearbejde livet. Men efter Sonjas død kunne jeg ikke engang lytte til musik uden at bryde sammen.

I stedet begyndte jeg at skrive, male og lave keramik.

Det overraskede mig, hvor meget det hjalp. Ikke fordi sorgen forsvandt, men fordi jeg gennem det kreative kunne komme et andet sted hen. Ned i kroppen. Ud af hovedet. Og samtidig fandt jeg nye måder at være forbundet med min datter på.

Det blev begyndelsen på noget nyt.

De to spor, der hidtil havde eksisteret ved siden af hinanden i mit liv, det kropslige og det kreative, begyndte at smelte sammen. Jeg blev optaget af, hvad der kan ske, når vi ikke kun taler om sorgen, men også giver den plads gennem kroppen, bevægelsen, hænderne og det kreative, og i fællesskab med andre, der forstår noget af det, vi selv står i.

Siden har jeg blandt andet faciliteret sorgcirkler og keramikforløb for mødre, der har mistet. I de rum oplever jeg igen og igen, hvordan det at være sammen med andre, der forstår sorgen, samtidig med at kroppen, hænderne og det kreative får lov til at være med, kan åbne for noget helt særligt.

Det er det, jeg tager med ind i mit arbejde i Efterliv Studio.

Hos mig kan du få et individuelt kropsforløb med fokus på kroppen i sorg, deltage på MORGENRO tirsdag morgen eller arbejde kreativt med sorgen gennem blandt andet keramik.

Mine forløb er ikke bygget på en idé om, at du skal træne dig ud af sorgen eller lære at få den til at fylde mindre. De tager udgangspunkt i, at kroppen også er en del af det, der er sket, og at den kan have brug for tid, omsorg og et trygt sted at være.

Jeg kommer med min faglige erfaring, min kunstneriske baggrund og min egen erfaring med at miste. Jeg skaber et rum, hvor vi sammen undersøger, hvad din krop har brug for, og langsomt finder vej ned i den med alt, hvad der er og ikke er længere.