Vilje giver gaver er en illustreret billedbog til børn fra ca. 4-7 år og deres voksne.
Historien følger Vilje, som sidder på en stjerne sammen med Månekatten Ordvits. Han savner sine venner på jorden og sender derfor en magisk, mørkeblå pose fyldt med gaver til dem, han elsker. Hver gave hjælper børnene med at forstå, at sorg kan se ud på mange forskellige måder, og at kærligheden fortsætter, selv når et menneske dør.
Bogen er skabt som en nænsom indgang til samtaler om sorg og kan bruges både før og efter et dødsfald. Bagest i bogen finder du samtalesider og små kreative aktiviteter, som giver børn og voksne mulighed for at tale om minder, savn og kærlighed sammen.
Da Vilje døde, blev jeg optaget af én ting.
Ikke hvordan voksne sørger.
Men hvordan børn gør.
Jeg så, hvordan børnene omkring mig fandt deres egne måder at bevare forbindelsen til Vilje på. De talte med ham. Ledte efter ham i naturen. Tegnede ham. Grinede af minder. Græd. Legede videre. Sorgen var aldrig kun sorg. Den var også kærlighed.
Da jeg senere uddannede mig til sorgvejleder, opdagede jeg, at meget af det, børnene helt naturligt gjorde, også findes beskrevet i nyere sorgforskning. At relationen til den, vi mister, ikke behøver at slutte. Den kan fortsætte på nye måder gennem minder, ritualer, fortællinger og den kærlighed, vi stadig bærer med os.
Det blev begyndelsen på Vilje giver gaver.
Jeg skrev ikke bogen for at forklare døden.
Jeg skrev den for at give børn et sprog for den kærlighed, der bliver tilbage.
Og måske endnu vigtigere: for at give de voksne mod til at blive ved med at tale om den, der er død. For børn har ikke kun brug for svar. De har brug for voksne, der tør være nysgerrige sammen med dem.
Jeg håber, at bogen kan blive en invitation til netop dét.
— Sarah Vilje